Dansk Byggeri står bag undersøgelse
Svendborg: Dansk Byggeri har igen i år udgivet en analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. I år er Svendborg Kommunes placering nr. 33 - en stigning på 26 pladser frem over to år.
- Det er dejligt at se resultatet af det store arbejde, der gjort i kommunen, siger borgmester Bo Hansen (S).
- Svendborg Kommune rykker virkelig i kategorien Udbudspolitik - fra plads nr. 48 til plads nr. 1.
Flere nye virksomheder
Også i kategorierne 'Skatter og afgifter' og 'Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver' ligger kommunen både som nr. 1 og højt på flere parametre. Endelig er der også sket en stor stigning af registreringer af nye virksomheder - altså CVR registreringer, hvor kommunen nu ligger som nr. 6.
- Den placering kan vi kun være glade for, specielt set i lyset af, at ved kategorierne Arbejdsmarked og uddannelse, kommunale kendetegn er der parametre, som kommunerne ikke har direkte indflydelse på og derfor vægter halvt. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være tilfredse, der er stadig plads til forbedring, og vi skal til stadighed lægge os i selen for at blive bedre, men vi er godt på vej. fortsætter Bo Hansen.
Siden 2012 har Dansk Byggeri udgivet rapport over kommunernes erhvervsvenlighed. Rapporten bliver offentliggjort på www.erhvervsvenlighed.dk